Nyhedsbrev
Navn:  
E-mail:  

Hvem er ...

Rally LydighedRally Lydighed
HyrdetræningHyrdetræning
Spor træningSpor træning
Mit navn er Tanya, jeg er årgang ´76 og er bosat i Birkerød med min søn på 10 år og mine 2 skønne Australian Shepherd tøser.... Sadie på 6 år og hendes datter Sia på 2 år.

Jeg har hele mit liv været omgivet af dyr som betyder rigtig meget for mig.
Mit mål med træningen er at se nogle glade og harmoniske hunde der synes det er sjovt at samarbejde med deres ejere. Træningen mellem hund og ejer skal bygge på forståelse for hundens adfærd og signaler.
Jeg har undervist og rådgivet siden år 2005, og sørger hele tiden for at videreuddanne mig via bl.a. kurser/seminarer og litteratur. Derved holder jeg mig hele tiden opdateret omkring ny viden om adfærd, træning mm.
Jeg har i 2008 taget opdrætter uddannelsen hos Dansk Kennel Klub og har samme år fået godkendt mit kennelmærke.
I 2010 tog jeg en udvidet kursusdag på opdrætteruddannelsen for at udbygge mine kompetencer på dette område.

I min kennel har jeg haft et kuld hvalpe og det var en fantastisk oplevelse. Dejligt at kunne opfostre de små med super "nørderi" af socialisering og stimuli, og derved se dem vokse med opgaven som rustede dem optimalt til at kunne klare "den store verden" når de skulle flytte til deres nye hjem.

Jeg udstiller mine hunde i forbindelse med min kennel med henblik på at sætte champion titler på deres eksteriør.
Jeg konkurrerer også med mine hunde i både Rally Lydighed og DKK lydighedsprøver (LP). Derudover træner jeg også både agility, hyrdning, spor og færdighedsprøver med dem.
Jeg går meget ind for sundhed og trivsel hos dyrene, og rådgiver og vejleder indenfor dette område så hundeejerene får den rette information med hjem omkring korrekt ernæring, sundhed og forebyggende behandlingsmuligheder til deres hund.